Happy flying

NAM Kiritopib

Gute heute leute😊

Fed, fed flyvning i går – nu med lidt svæveflyve facts;

Efter et par dage med OK vejr, kom der endelig bedring og masser af cumuli mod øst og nord-øst. Vi havde et første ben ud på 260 km derefter et ben på 170 km ned i Botswana (luftfoto med den snorlige linje er grænsen ind til Namibia) og derefter sidste ben hjem hvor vi 110 km fra pladsen kom op i 5000 meter og havde final glide hjem. Vi landede 1/2 time før solnedgang og havde fløjet 703 km. Vi satser på endnu større bedrifter i dag. Enkelte steder under skyerne oppe mod nord-øst var termikken så stærk at vi kunne nøjes med at flyve langsomt og trække op hvor integratoren viste stig på over 7 m/s!!! Snakken gik højt under middagen og nye væddemål blev indgået.

En udelanding her i Namibia er en NØDLANDING (til stor forskel fra DK). Der er stort set ingen landbare steder – og hvis det skal være skal der landes på en af  de få veje i landet som er grusveje! Hvis så man udelader aka  ovenstående er der to prominerende trusler; solen/heden og vilde dyr. Man flyver af samme årsag med et slags patronbælte om maven – ikke med krudt men med små flade vandbags a 100 ml. og så er opgaven ellers at overleve og blive ved flyet, så du har størst chance for at blive fundet…

Skriblerier af Bette-Claus

 

Der er piloter fra Finland, Schweiz, Canada, Tyskland, Østrig, England så det er en kulturel smeltedigel.  I love it. Faktisk skulle en saudisk prins også ha’ været her i disse uger – men han er travlt optaget af diplomatiske kriser og løgne detektor test p.t . Prinsen har altid en stående reservation af et af de få værelser her på farmen og med en engelsk svæveflyvepilot, David stående i beredskab (han har ikke selv license). Så David hygger sig med egen flyvning, når nu ikke der er en prins der skal på vingerne…

Det går fremad med helbredet – har nu også fået smags- og lugtesansen tilbage – nu resterer blot snot i bihulerne. Øjendråberne blev leveret tilbage til den venlige tysker med løfte om betaling i aften i form af kolde øller.

 

KH den heldigste i verden 😊

P.S. Hvad sker der lige for Skejby med de aflyste operationer – det lyder fuldstændig tovligt…

CDE80BEC-0687-4814-AFC3-1169D8C21E4A AFBF3D81-FDA3-4E34-8FF0-6A67CB95C67C 4E944917-8C0F-4E20-B4A0-65919A13B25E 89CBF7F5-C25B-49D2-AC01-FD95B45508B8 E031C96E-74A4-47A5-9D1D-3280945222AE 0EBD22C3-BCAE-4DFE-86C8-2198709A515C 3CB1A124-6838-438B-8D96-0DEE497E88BF BBEB8329-C054-421A-A11D-07D2A6C3C897

Touring around 2018/19

Så er der kun 4 uger til vi damper afsted på tre måneders rejseri. Vi… | Læs mere

Visninger

87

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg