Great Ocean Road I

Apollo Bay, Australien 165 Great Ocean Road

Howdy…
Så fik vi taget hul på kyststrækningen Great Ocean Road i dag. Den går fra Torquay til Warnambool og er knap 300 km. Vi fortsætter dog helt til Adelaide, hvor vi skal flyve videre til NZ.
Vi hyggede os sammen med Olivia i går, flottede os og spiste på italiensk restaurant i aftes – og så meget at ‘Ollie’ gerne ville køre med os lidt længere. Så nu har vi boet sammen i 2 døgn og vi hygger os for vildt, griner og udveksler tips og tricks.
Vi kørte fra Torquay i morges og drev ad kysten i den hvide (slappe) limo syd vest over. Gjorde holdt ved en del look out, hikede 10 km i en nationalpark i regulær urskov, forbi et vandfald og så de flotteste papegøjer, en ugle og da vi kom op på Great Ocean Road igen, så vi koalabjørne i et gum tree. Helt fantastisk.

Efter at have vænnet os til høj, høj varme har det faktisk været lidt køligt for os med 18-22 grader. Men så kan vi da klare at være aktive uden at få solstik. I løbet af de næste dage frem til juleaften skulle varmen dog vende tilbage med op til et par og 30 grader. Så skal julestemningen nok indfinde sig…

image1418987733 image1418987748 image1418987767

Visninger

98

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg