Fiordland – GISP – skønheden er overvældende…

Man fattes ord, vi gisper lidt og sådan fortsætter det hver dag: men det er rigtigt. NZ er ufatteligt smukt – der et varieret og der er så meget plads at fordele sig på så det virker så uforstyrret og man føler at ingen andre besøger dette paradis. Lidt botanik for træmændene: rødbøg og sølvbøg er set og oplevet, selvom vi skulle ha’ forsvoret det! Da vi kørte igennem bøgeskovene føltes det som en tur gennem Munkebjerg skoven i maj måned. Så grønt, tæt og smukt. De har sølvbøg, bjergbøg og rødbøg (ikke blodbøg).
Kom også igennem et stort område med Manuka (Googl’ det). Forekommer stort set kun på NZ som vildtvoksende og der laves det lækreste, eksklusive og efter nogens mening helende honning. 200 gr. koster 4-500 kr. afhængig af indekstallet (gerne +400!). Manuka ligner hvid blomstrende kristtjørn – er meget smukt og kan ikke kultiveres.
Der er Gyvel, blomstrende hyld og tropiske regnskovvækster og mere til.
Forleden tog vi til verdens 8. vidunder: Fiordland i syd-vest på Sydøen. Der har de gjort alt til Nationalparker og har bl.a. Doubtful Sound og Milford Sound. Magiske og smukke fjorde – dybe, snævre og lange ud fra Tasman Sea og med meget høje bjerge. De siger at disse sounds skal opleves på tre måder: om vinteren med sne, i høj sol og når det regner med MILLIONER af kæmpevandfald. Milford oplevede vi i silende regn (det regner mere end 200 dage/år op det falder ml. 8-10 meter vand om året – det er jo også regnskov!). Doubtful Sound oplevede vi dagen efter i høj klart solskin. Det er ret utilgængeligt området derude; først 1 times sejlads over en gletcher sø, så en times kørsel på grusvej (!) over det højt beliggende Wilmott Pas og så 3 timer ud på selve fjorden som er 40 km dyb. Meget, meget smukt begge dele.
Det skælver fortsat – men ikke kun pga. kærlighed – vi mærker små daglige jordskælv og skal lige vænne os til det. Det føles som et pludseligt angreb på det vestibulære system/svimmelhedsanfald men når ting der hænger op begynder at svinge er det er ikke os der svimler men de tektoniske plader der forskyder sig. Spooky… I går hørte vi at der var et ret stort jordskælv på 5.5 på Richter skalaen i Te Anau, som vi forlod for to dage siden ifm. vores ekskursioner ud til hhv. Milford og Doubtful Sound.
Det hedder iøvrigt Doubtful Sound fordi kaptajn James Cook – der sejlede forbi som den første – tvivlede på vindforholdene fordi fjorden så så stejl, snæver og blind ud. Han valgte derfor ikke at gå ind med sejlskibet og først 25 år senere kom en modig spansk skipper med navigatør ind i bunden. Men Cook gav den navnet og lavede søkortet…,
Nu er vi kørt videre (op nordlig) – overnattede i historiske Cromwell og mod nationalparken, hvor Mt. Cook ligger (NZ højeste bjerg på 3740 m). Har vandret ud til Tasman gletcheren og gået ved selvsamme gletchersø. I morgen skal vi på et længere hike til Hooker gletcheren. I må undvære billeder denne gang – up load hastigheden her ude i bjergene er vildt langsom…

image1421395310 image1421395320 image14213953201 image1421395302 image1421451377

Visninger

94

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg