Final destination, Austrailia: Adelaide

Hello everybody.
Fantastisk boxingday (26.12) i Kingston, hvor de to danske back packers, Simon og Alexander lavede lækker grill mad med hjemmebagt brød m.m. til de få der – som os – havde valgt at holde jul i undermåler-Kingston. De to gutter var vist blevet overfaldet af vemodighed dagen før (den 24.12), idet de ihvertfald stegte and med hele moletjavsen, lavede brunede kartofler, hjemmelavet rødkål und so weiter. Duften over hele pool området var i hvertfald helt rigtig – vi valgte dog en kæmpe aussie size bøf på en ret rustik beværtning… Nu har vi skabt en dansk forbindelse mellem de to kløgtige og meget søde/sjove gutter til vores ditto niece Olivia – så må vi se om de kan få glæde af hinanden, når de alle skal videre til Northern Territory/Darwin.
Er nu i charmerende Adelaide – vejret er virkelig hot. På den 300 km. lange køretur så vi bl.a. smukke pelikaner der fløj/svævede rundt omkring Murray River. En gigantisk fugl og meget dygtig svæver til hangflyvning. Næbbet er nærmest uhyggeligt stort…
Bor på et fedt gammelt hotel i den nordlige – og viser det sig helt utilsigtet – ret attraktive del af det gamle Adelaide. Med pool så overophedning efter en dags trasken rundt forpurres men uden WI-FI (big problem)!!! Nå, men Austrailien har så det som DK ikke er nået til: public Wi-Fi i alle større byer – så vi skal bare udenfor på gaden så er der kontakt til omverdenen igen…
Var ved stranden ved Glenelg i går, oplevede det mest hidsige boxing sale (ja, 2. Juledag!) så damernes magasin ‘go home’, Botanisk Have, et ret spetakulært vinmuseum (så nu er vi kyndige i wine making), South Austrailias museum i dag over middag da heden var værst med en guided tur rundt blandt aboriginerkultur og forhistoriske dinosaurusskeletter.
Vi ser desværre ‘forsumpede’ aboriginere i byen, som falder helt udenfor samfundet og som klart føler sig fordrevne. Ret skræmmende og deprimerende. I går skulle vi selvfølgelig også ud at se The Ghan – det legendariske tog, der krydser hele Austrailien fra Adelaide i syd til Darwin i nord. En strækning på ca. 3000 km. og som kører forbi Ayers Rock – en tur der tager knap 3 dage og koster kr. 18.000 – for en enkelt (så er det også ‘platinum’ med egen sovevogn osv.) Navnet The Ghan er endnu en typisk australsk forkortelse for de afghanske kameler, som i mange år stod for godstransporten inde i ørkenen fra nord til syd.
Den sidste del af strækningen fra Alice Spring til Darwin blev faktisk først anlagt i 2004…
I dag da vi sad ved poolen med en bog og ventede på at skulle hente pizzaer ude i byen, kom hotelmutter med et totalt lækkert ostetapas brædt til os og skænkede tasmansk rødvin og en hyggelig snak – on the House og helt uopfordret!!! Simpelthen så lækkert og så venligt og imødekommende, at man bliver helt flov over at tænke på at det aldrig – ALDRIG – ville forkomme på et dansk motel. Bare et konkret eksempel på den skønne gæstfrihed og imødekommenhed vi møder hver dag her Down under.
I morgen står programmet på Barossa Valley (vindistrikt) by car og så en tur til Hanhdorf som er en by etableret af tyske pioneerer – de skulle efter signende servere nogle gedigne tyske bier vom fass…

Tirsdag middag flyver vi til Christchurch (New Zealand) via Sydney. Vi ses på bloggen når vi når dertil.

Auf wiedersehn – bis dann – ubegribelige Austrailen. We’ll be back…

image14197639201 image1419763901 image14197639111

Visninger

86

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg