Auckland og afrejse…

Red Beach, New Zealand 46 Walton Street

Så er vi ved at nærme os Auckland – JUCY camperen skal afleveres i morgen tidlig (torsdag) og i overmorgen (fredag) forlader vi NZ og flyver til Nadi på Fiji. Det bliver endnu et spændende kapitel – denne gang af mere tropisk karakter.
Vi har slået os ned nord for Auckland – helt ud til vandet/Stillehavet ved Red Beach. Fået vasket al klunset og skal ha’ pakket bilen ned og rygsækkene om.
De sidste par dage har vi bevæget os hertil fra Coromandel – en helt vildt hyggelig og gammel lille by, hvor man tror man befinder sig i en teaterkulisse, med alle de fine gamle husfacader i træ (billede). Vi boede – believe it or not – på et Boutique hotel, som havde 2 campsite pladser. Det var helt vildt fedt, rustikt, smukt og rent! Omkring Coromandel oplevede vi hot sand Beach, som er varme kilder der springer under sandet. Der graves lidt og man ligger pludselig i et varmt sandhul på op til 64 grader! Sædvanen tro skulle vi også pine os selv med et hårdt trek så det gik til Cathedral cove (billede), som ligger rimeligt utilgængeligt men som absolut var anstrengelserne værd. Det er kæmpe naturlige klippeformationer som er formet af vind, vand og vejr – ligger helt kystnært. Størrelserne og buerne var overvældende – og meget, meget flot. Gik til et vandfald og i den forbindelse så vi de gigantiske Kauri træer, som kan blive op til 6000 år og megastore. Der er desværre ikke mange tilbage, da en del blev fældet ifm. med NZ’s deltagelse i (læs: finansiering af) 1. verdenskrig – suk…
Det lakker mod enden her i Kiwi land. Det har været et FANTASTISK ophold – 5 uger er ikke et sekund for meget – sydøen har nok været det område som fuldstændig og aldeles stjal vores hjerter. Vi har dog ikke oplevet det vestlige og nordlige område af nordøen (tidsmæssige årsager) – men så er der jo en helt legitim grund til at tage hertil igen!
Stay tuned – vi skrives ved, når vi er nået til Polynesien…
P.S. Tælleren i JUCY camperen stod på 5.154 kørte KM i det rullende gadekøkken!

image1422999711 image1422999691 image1422999700

Visninger

94

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg