Tassie for the win!

Australien Tasmanien

OK, så er vi tilbage på velfungerende internet – hurra for det! For der er jo godt nok gået lidt tid siden sidst vi skrev. Derfor vil vi starte med en lille advarsel: Dette indflæg kan blive temmelig lagt, så be prepared!

Den 19. februar kl. 8.noget ankom vi til Launcestons meget teeny-tiny lufthavn, hvor vi blev hentet af John Rose også kendt som Nevman, siden han har arbejdet som guide og derfor kender hele Tasmanien bedre end sin egen bukselomme(de dumme dänen har endnu ikke forstået betydningen af dette, men for familien Rose er det åbenbart jævnt morsomt).
Det skulle dog også vise sig at blive en lang og meget informationsrig tur hjem til Ulverstone… Årsagen er nok, at han valgte 3 timers udgaven turen i stedet for 1 time på motorvej.. Det var en lang tur, og allerede her viste vi os fra vores bedste side… sovende! Vi beklagede selvfølgelig meget, men det havde også været en tidlig morgen…

Efter indlogering i byens 5-stjernede caravan park’s luksus suite med tilhørende eget bad og toilet, wehuuuuu (her skal det huskes, at vi ikke havde haft adgang til seng eller rindende vand i 5 dage), blev vi budt på småkager, kaffe og breefing om Tasmanien.l Dawn Rose kom straks derefter hjem og påbegynde forberedelsen af Tea (aftensmad på tasmansk). Der gik nu ikke længe før resten af familien Rose ankom til matriklen og vi fik lov at hilse på vores caravan-naboer Karen og hendes to børn Emmi (4 år) og Nait (5-6 år).

I de efterfølgende dage kørte vi ellers nord Tasmanien tynd for lookouts, sceenic views, store som små og alt ind i mellem. Af de største kan nævnes:

1: The Nut, altså nødden (et mindre bjerg midt i ingenting)… no further comments…

2: The Edge of the World, hvorfra man ligeved og næsten, med briller og kontaktlinser, kunne se Afrikas sydspids.

3: Cradle Mountain – en smuk lille hike rundt om Dove Lake med John i spidsen i rask tempo, selvfølgelig i modsat retning af alle de asiatiske tourister – haters gotta haaaate!

Alt i alt endte John med at køre os ca. 1000 km rundt omkring og over det hele, vi holdt selvfølgelig stilen og tog en snooze fra tid til anden.I den vågne tid lykkeder det dog Dawn at påpege, alle de “lækre” og attraktive grunde der er til salg på Tasmanien.. Altså bare så vi vidste, hvilke vi kunne købe når vi engang flytter tilbage…. Det blev nemlig hurtigt klart for alle, at Tassie ikke kan opleves på en uge og derfor blev sætningen “when you come back” med sikkerhed den mest brugte og tyndslidte vending af dem alle. 

 

Fredag aften blev fejret i caravan-sengen med diverse lækkerier, her i blandt 2 kg selvplukkede jordbær (Heidi har et seriøst problem med at stoppe sig selv!), kiks og ost og chips og nødder og rosiner… nammenam… og pepsi til lige at skylle det hele ned med.
Karen fandt dog, at en sådan aften var lige Connie nok (jf. note), så derfor tog hun os med til Burnies “ny”åbnede bar “The butter factory” lørdag aften. Det blev en yderst festlig aften med live musik og crazy danes all over the place… bl.a. blev “the cave woman” introduceret sammen med fantastiske dansemoves. Festen slutter dog tidligt på Tasmanien og da folk begyndte at forlade stedet kl 12 fulgte vi trop hele vejen til Mc’attack, som blev nydt på byens mole.. 

Efter en hård aften i byen stod søndagen på, ja søndag! Men ikke normal søndag. Lækker søndag i den tasmanske jungle, hvor vi fik lov til at køre alle aggressioner ud af kroppen på Karens 4-wheeler. Dagen var sprængfyldt med adrenalin, skarpe sving og træer i hovedet.. Det var SÅÅ fedt og vi er nu (ihvertfald imaginært) begyndt at spare sammen til sådan en laban, så vi kan gøre den danske jungle usikker, når vi engang kommer tilbage!!

Mandagen blev brugt i Wings wildlifepark, hvor vi fik lov til at klappe wallebies og tasmanske djævle. Det var viildern og som de freakede dyrlægestuderende vi nu engang er, fik vi speciel treatment med “fun facts” om den tasmanske djævel, fra deres plejemor i egen høje person. Derudover oplevede vi, at en butik ikke bare er en butik, men kan være en rejse gennem lort, lort og dukker, alt sammen samlet i sølle 21 rum, hvor ens eneste bekymring er, hvordan filan man kommer ud igen… Positive ting ved 21-rum store butikker: GRATIS FUDGE!

Vi er idag blevet fulgt til Hobart (bogstaveligt talt, helt til døren af John og Dawn), for nu at spendere de næste 5 dage her, inden rejsen går tilbage til “the mainland”. Et væld af eventyr venter forude, we  will catch up soon…

 

Looove and hugs
Heidi and Rebecca

 

Note #1; (Vores tilnavn blev hurtigt “the Connies” takket være muligheden for netadgang på vores telefoner når Karen var i nærheden med sin internetdeling…  i Tassie kaldes sådanne inspirerende og interessante typer ellers No-friend-Nelly og No-friend-Nigel)

DSC00868 a DSC00918a DSC00923a DSC00928a DSC00833a DSC00863a IMG_0488 a IMG_0500 a IMG_0501a IMG_0535a IMG_0548a IMG_0554a IMG_0563a IMG_0566a IMG_0569a IMG_0570a IMG_0609a IMG_0617a IMG_0624a IMG_0627a IMG_0633a 1743538_10152213293542731_689873044_n 1977037_10152210943622731_86827800_n

Down Under nu med mælkeskummer

Det bliver varmt, det bliver lækkert, det bliver skæg, det bliver rigtig skæg og måske… | Læs mere

Visninger

138

Kommentér

Opret profil