Ja, vi er lige så dovne som før afrejse!

Australien Cairns

Cerificerede Open water scuba divers, amatør automekanikere, sweetest danish, skabslebber, professionelle slangetæmmere, kaffenarkomaner, gamle koner, adrenalin junkies, solbrændte pastinakker, pensionist bilister, motionsløbere, tante 1. og 2., naked spaceship backpackers, BBQ specialister, forhændværende-millionærer-nu-broke-bitches, svedige hike-aunstiaster mm. Ja, kære børn har mange navne and so do we!

Der er sket meget siden sidst, det eneste vi nok kan bruge til noget, er at vi nu er certificerede open water scuba divers, efter en uge på dejlige Magnetic Island, hvor Andy og hans hold af interns fik os druknet, genoplivet og derefter igennem den teoretiske test. Det holdt hårdt og der opstod momentvis tvivl, om der var nok vand i oceanet til at vi kunne gennemføre skills-tests, da Heidi under prøverne havde slugt store mængder af den delikate saltvandsopløsning. I alles interesse var vandet nok og vores skills tilstrækkelige, så vi har nu tilladelse til at udforske Great Barrier Reef på nært hold forhåbentligt i selskab med seaturtles, små hajer, regnbuefarvede fisk i hobetal og vores yndlings buddies, OS!

Ugen på Magnetic bød også på dejligt selskab, fra både fantastiske Frida (vores yndlings svensker) og Jose&Julie (vores nye bitching buddies). Ud over udforskning af det utroligt uklare hav udfor Magnetic spenderede vi tiden med diverse walks, der ikke var for sarte sjæle, da Magnetic er en urørt perle kun spoleret af asiater i hobetal og risikoen for at møde en Death adder… Sidst nævnte krydsede vi heldigvis ikke veje med – vi bemærkede det i hvert fald ikke, men sådan er det jo med de små sataner, de gemmer sig sgu. Koalaer gemmer sig dog lidt dårligere, så dem kunne vi godt finde. Og ja, sådan en skal vi også have i vores Zoo!

Efter bestået dykkerkursus tog vi til Full Moon Party med Frække Frida. Det var IKKE nogen succes, bortset fra vores åbning af dansegulvet, da vi toppede kl 21. Derefter var det en lang vandring mellem madboderne, der besværliggjordes af de omvandrende halvnøgne, helstive teenagere uden selvrespekt eller talens brug. Mætte gik de 3 gamle koner til køjs og eventyret på Magnetic nåede sin ende.

Da vi kom tilbage til fastlandet flyttede vi ind hos Jose og Julie, der var hus- og hundesittere for et par uger. Her lavede vi alt det danskere godt kan lide at lave, når de er sammen: Spise rugbrød + frikadeller + leverpostej + remo + rødbeder med øl on the side, dele den danske humor, se dårlig tv, sove længe (på meget behagelig sofa). Dette lyder måske banalt, men da vi nu har haft Linda i 69 dage, var det yderst tiltrængt at have et hus (!) til rådighed. I samme omgang nød vi det fantastiske selskab af to ligesindede, uden hæmninger, århusianske, gæve tøsepigebørn!

Med nyvasket tøj, fyldte maver, rent hår og nye serier på computeren, var vi nødsaget til at tage afsked, og drage mod Tully River. Her skulle vores indre adrenalinjunkie igen fodres, og denne dag vil vi sent komme til at glemme. Med vores held ender vi selvfølgelig i båd med følgende karakterer (i prioriteret rækkefølge): 1) Calum – meganice, ærkeaustralsk, riverrafting guru med halvlangt, fedtet hår og colgatesmil. 2) Irsk folkesangertype, med pigeskrig og lyssøgende boller. Den stakkels mand var så fokuseret på bølgerne, at han først opdagede de fritflyvende genitalier 2 timer inde i forløbet. Dette kan synes akavet, da de kvindlige passagere i båden (os) havde grint af det lige fra første færd. 3) Moden (vi er ude i en gamle ole), langhåret aussie, der ikke ville indrømme sin frygt for de fygende vandmasser. Til gengæld havde han massere af overskud til at prøve lykken i jagten på en ”Danish wife”. 4) Ukendt (muligvis i ledtog med gamle Ole – vi tror han padlede lidt…) 5) Stakkels, hydrofobisk, akneplaget, fesen, slank, hypersaliverende, skrigende, jamrende, irsk mandsperson, der endnu ikke er sprunget ud af skabet. Efter første nærdødsoplevelse (på første rabbit), havnede han så langt uden for pædagorisk rækkevidde, at vi resten af turen ønskede ham dybt sederet. Han gav dog anledning til megen grin, særligt efter hans kommentar: ”isn’t this the wrong hole?” – ja det kommer da for pokker an på, hvilket et du sigter efter…

Selskabet var tydeligvis farverigt, men turen på Tully river blev kickstartet allerede ved første rabbit, da vi lavede et kunstnerisk tip til venstre, der resulterede i alle mand over bord, adrenalin nok til at holde kroppen følelsesløs i 4 timer og one hell of an experience! Efter den hårde start, var resten af flodens udfordringer vand for de stolte danske vikinger i front. Efter 20 kms rafting var det to trætte, stolte, danske vikinger, der trak sig tilbage til Linda og havregrynene. Aldrig har københavneren oplevet jyden SÅ ynkelig.

Som de dovne skiderikker vi er, opdagede vi netop nu, at vi jo helt har glemt at fortælle jer om vores tur med The AVATAR til The Whitsundays og dermed også White Heaven Beach. Som de festaber vi er valgte vi selvfølgelig partybåden, en pensioneret katamaran (en eller anden form for kapsejladsbåd…) med masser af plads til 20 gæster, kokken, værten og kaptajnen. Som sædvanlig var vi utroligt heldige med selskabet, der blev domineret af plastikboobie 1 og 2 og de beskidte amerikanertissemænd, de resterende gæster på båden trivedes i par af to – oh what a joy. Dette afholdte os dog ikke fra at have nogle dejlige dage, da der jo som bekendt var masser af grine af og en skøn udsigt over hav og tropeøer. Turen blev sluttet af med et brag af en fest på dækket med sjove, til tider temmelig ekskluderende, lege  dans og tempereret Goon nyligt tappet fra medbragt plasticpose. Som de charmerende skabninger vi er, fik vi selvfølgelig lov at syre båden, og kan dermed med rette tilføje ”bådføre” til vores allerede overvældende CV. White Heaven Beach er kåret til verdens 2. smukkeste strand (ifølge vores altid velpåklædte vært, Sammy, vandt den ikke, på grund af Thailands overflod af prostituerede) og vi spenderede en halv dag her, hvor der blev arbejdet på vores tan og colgatesmil (White heaven beach fact: Stranden består af 98% silicat og kan dermed bruges til tandpolering og skin pealing).

Med tunge hoveder og fedtet hår vendte vi tilbage til den ventende Linda i Airlie Beach, men efter en enkelt nats overvejelse, bestemte vi os for hurtigt at smutte videre nordpå mod Townsville.

Vi er nu i Cairns, hvor det regner… rigtig meget… hvornår mon det stopper? Skal vi skaffe dykkeudstyr? Skal Linda have en regnjakke? Kan sko tørre når luftfugtigheden siger våd? Regner det lige så meget indlands? Drukner vi inden Jose og Julie kommer til Cairns? Drukner Linda? Er vandskader noget vi skal erstatte? Får vi vores penge tilbage? Bør vi bare tage til Thailand? Eller Fiji? Kan man flygte fra regn? Vi kan også bare råbe PIK!

Vi savner jer. Men er måske blevet for underlige til nogensinde at komme hjem igen… undskyld.

P.S. gør som Christoffer og please giv det her ”the first like” så er du for lækker (jf. http://www.youtube.com/watch?v=qWRwFJjP2Jo ).

P.P.S. Har i for resten hørt om vores 2 nye medlemskaber? The Cowboys Club (rugby team) og The Coffee Club? De kan med fordel kombineres… Large cappuccino med udsigt til stramme shorts.

P.P.P.S. Vi håber at rangere, myg og smålige australier straffes med evige hæmorider for deres nederenhed! Ja, vi er blevet tvunget til at betale for overnatning efter 65 dage med gratis overnatning i Linda pga. the ”nice ” people in the fancy beach apartments og deres sammensværgelse mod backpackere og det billige liv. Lad deres røvhul brande til evig tid og lad bruno sætte sig på tværs i deres smålige stuck-up tighte rectum!

And now for something a little more fun the Bridget list:

Days left in Linda: 3 (very sad). Days left in Australia: 17. Number of ranger visits: 2 (very annoying). Number of times we almost died: 2 (happy about survival). Number of visits at the Coffee Club after achievement of VIP-membership: ∞. Number of sing alongs to Ylvis: not enough (we have been wandering a lot about Stonehenge too see the link http://www.youtube.com/watch?v=twiY3WWqA5o ). Number of books to hand over: 1,2,3,4,7,10… a lot. Number of new Scandinavian friends: 3. Number of nights in company with dog (farts): 2. Number of dives: 4. Number of crocs spottings: 2,5. Number of snakes: 5 (luckily we only nearly stepped on two). Number of km hiked: uncountable (Very beautiful). Number of concert tickets bought for homecoming: 2 (money used while traveling doesn’t count). Number of times we’ve yelled “bøsserøv”: 227 (glad Australians don’t speak Danish). Number of selfies:  745.  Number of good selfies: 3. Number of times we’ve called road assistance: 2 (what should we do without the mechanic skills of middle aged men?). Number of times we’ve tried to jump start the fridge battery (wondering why it looks so much like the car battery): 1. Number of balls spotted: 3 (Two loose on river rafting, one loose on the Avatar – existence of its ball companion is unknown).

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA IMG_2175a IMG_2191a IMG_2218a IMG_2227a IMG_0806a IMG_2355a IMG_2403a IMG_2423a IMG_2467a IMG_2527a IMG_2615a IMG_2619a IMG_2637a IMG_2639a IMG_2644a IMG_2663a IMG_2685a IMG_0812a IMG_0818a IMG_2541a IMG_2568a IMG_2589a DSC01925a DSC01929a DSC01943a DSC01746a DSC01885a DSC_1190 DSC_1542 DSC_1546 DSC_1552

Down Under nu med mælkeskummer

Det bliver varmt, det bliver lækkert, det bliver skæg, det bliver rigtig skæg og måske… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

102

Kommentér

Opret profil