Av, av,av…

Australien Home travellers motel, St. Kilda, Melbourne

Vi har nu været Down Under (DU) i 4 dage… Og stadig i live! Dog har vi 70 % af tiden været i overhængende fare for akut benamputation grundet seriøse eftervirkninger af turens første ben-dag (jf. DU træningsplan…). Det har medført, at al gang på trapper, op ad bakke, ned ad bakke og til tider også på flade strækninger har været overordentligt smertefuldt, hvilket ikke har stemt fuldstændig overnes med planerne om resterende daglige work-outs samt udflugter til bens. Sidst nævnte er dog udført alligevel dog med mærkbare tidsforsinkelser og store smerter. Melbourne zoo blev udforsket og fundet særdeles fremragende, men lidt for bakket og med dræbertrappe! Vi så et NÆBDYR!!! Og det kan hermed konstateres, at der IKKE er tale om et fabeldyr for at fremme tourismen.

Efter date med Danny (søn af Dawn, som vi besøger på Tasmanien (Tassie ifl Aussier)) på Yarra river’s Ponyfish Island Bar, Fik vi os inviteret med på dagstur med egen lokal guide til Lake Mountain, hvor der i 2008 var en enorm bush fire, der har efterladt stedet som en stor gumtree kirkegård. Heldigvis er bushen på vej tilbage, men ifølge Danny, vil det tage omkring 20 år, før den når fordum tids storhed. Udsigten var fremragende men noget begrænset af smug fra de nuværende bush fires nordvet for Melbourne. På vej tilbage til vores hostel (nu i skt. Kilda) lagde vi vejen forbi et af Dannys mountbike spots, Lysterfield, hvor vi så først en halv wallaby (død) derefter flere levende, fullsize kænguruer in the WILD. Latterfuglende i trætoppende var selvfølgelig heller ikke til at komme udenom J

Planen er at vi i morgen, torsdag d. 14. februar, bliver hinandens valentines i en lækker lille lejet van, der kan tage os med på oplevelser langs Great Ocean Road!

We will be back så snart vi får net igen!

 

Kys og kram
Heidi og Becs

IMG_0308 IMG_0345 a IMG_0351 a

Down Under nu med mælkeskummer

Det bliver varmt, det bliver lækkert, det bliver skæg, det bliver rigtig skæg og måske… | Læs mere

Visninger

258

Kommentér

Opret profil