Jul

Inden jul har vi camperet tre dage på Rottenest hvilket har budt på masser af badning fra morgen til aften, cricket og Aussi rules football på stranden og skimball i vandet. Og masser af lækker mad.
Den 24 tog vi til gudstjeneste om aftenen i en katolsk kirke der er tæt på. Det var meget hjerteligt og folkeligt men også meget højtideligt med blessings og sange. Bagefter tog vi drengene med ud og se på julelys i nabolaget hvilket altså er lidt fremmed for mig at stå og glo på andre folks huse! Men det er altså sådan man gør, og det var meget hyggeligt. Om aftenen snakkede jeg også lige kort med min familie i Danmark der var i fuld gang med juleaften:)
Den 25 fik drengene lov til at åbne nogle af deres pakker da de stod op. Vi fik varm kakao med skumfiduser. Familien kom dunpende lidt efter lidt, og drengene fik lov at åbne lidt flere gaver. Luke og jeg lavede æg og bacon på grillen til os alle 12 – Lukes bror og mor og Robyns søster plus koner, mænd og børn.
Efter morgenmad og champagne var det tid til regulær gaveåbning. Der var virkelig mange til børnene, så de åbnede alle sammen pakker lidt på samme tid, og resten af os så hinanden pakke op:)
Så var vi i poolen indtil frokost. Der fik vi østers (ja jeg smagte en!!!) og hvidløgsstegte rejer til forret/finger snack. Til frokost fik vi kylling, kold skinke og stegt halumi ost, pasta salat, cous cous salat, grøn salat, tomatsalat og stegte asparges.
Så hoppede vi i poolen igen hvor vi spillede bold og plaskede rundt det meste af eftermiddagen, inden vi kom op og fik den traditionelle jule/sommer dessert Pavlova. Det er en slags marengs bund der har bagt i lang tid og stået i den lune ovn hele natten, med flødeskum og frisk frugt på – mango, jordbær og kiwi:D
Vi spillede spil i haven, samlede LEGO og legede med andre julegaver. Ved 7:30 tiden tog folk hjem, drengene blev puttet i seng, og vi sad og så ET i fjernsynet, og det var den skønne jul! Det har ikke føltes så meget som jul, mere som en luksus BBQ med familien, men det har været virkelig skønt!
Nu er cricket sæsonen gået i gang, så vi ser cricket, vi har haft kajaken nede ved floden, og vi nyder at Luke og Robyn har fri. I dag har vi haft endnu en BBQ med nogle af Lukes venner, så vi har badet i poolen det meste af eftermiddagen:)
God jul og godt nytår til jer alle sammen!

Forresten! I julegave af familien har jeg fået et billede af os alle fem som LEGO figurer! Robyn fandt en mand der kunne lave et billede af en person om til en LEGO figur, så hun har givet Luke et familie billede af de 4, og så har hun fået lavet ekstra er med mig i midten og givet det til mig! Det er ret cool:D
Derudover har jeg fået et strandhåndklæde og er par pyjamas bukser med koalaer på.

image1419677774 image1419677755 image1419677763

Australien del 1

Aupair i Perth | Læs mere

Visninger

52

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg