Købte flybilletter!

Danmark 8654 Vrads

Så er det snart! der er lidt over en måned til at jeg rejser – en måned med afslutning på lysefabrikken hvor jeg har brugt snart 4 1/2 måneder, med juleforberedelser, rejseforberedelser såsom vacciner og visum og ikke mindst jul!

Jeg har købt flybillet med afrejse den 9 januar kl 14:00 fra København. Jeg lander derefter i Chennai, Indien hvor jeg vil bruge to uger for så at mødes i Kathmandu, Nepal, med de fem andre frivillige fra Jysk Landsbyudvikling i Nepal. Vi bruger en uge i Kathmandu hvorefter vi tager bussen til tre små landsbyer syd for Chitwan National Park. Vi skal være i landsbyerne i 7 uger hvor vi skal undervise børn og voksne i engelsk og bo hos de lokale. Jeg skal bo sammen med Marianne i den lille by Indrabasti hos en familie og undervise på Indrabasti skole.

 

Efter de syv uger i landsbyerne tager vi mod Kathmandu igen omkring den 22 marts. Derefter har jeg ikke planlagt noget inden min flybillet skal bringer mig hjem til Danmark den 17 April.

 

Det er et lille overblik over min rejse indtil videre – jeg skal nok prøve at holde den opdateret!

Visninger

26

Kommentér

Opret profil