Rinjani

Lombok Timur, Indonesien Lombok

Jeg skulle finde transport fra Gili Trawangan til Senaru på Lombok (selvføgelig om morgenen på selve dagen, for man skal jo nødigt booke noget for tidligt, hvis nu man skulle få lyst til at ændre planer) 😉
Jeg spurgte i en af de 60 turist-turs-boder og jeg valgte vist den rigtige! Manden skulle til Lombok og han tog mig med den lokale båd. På Lombok kørte han mig 2 timer på motorcykel til Senaru, selvom han egentlig skulle den modsatte retning 2 timer. I Senaru tog han mig med ud at se nogle vandfald, som var langt inde i junglen! Alt det for 50 kr – jeg klager ikke. Havde dog kun sovet 2 timer natten inden på Gili T, så jeg var halvpresset på søvn. Jeg bookede et 3 dage/2 nætters trek på vulkanen Rinjani den næste dag og gik så i seng kl. 19. Efter 11 timers søvn var jeg klar til at give mig i kast med den 3726 m høje vulkan!
Vi var 8 i min gruppe – rigtig søde mennesker!!! og den første dag gik vi fra 600-2600m. Vi bar kun vores dayback med lidt ekstra tøj, men vi havde portere til at bære soveposer, telte osv. Porterne bar det hele på en bambuspind hen over skulderen med en kurv i hver ende og selvfølgelig enten i bare tæer eller flip-flops, mens vi prustede deropad med vores lille daypack!
Første camp havde udsigt over kratersøen – helt fantastisk udsigt! Men så snart det blev mørkt gik vi i seng (kl. 18.30) fordi det var pisse koldt!!! Næste dag fik vi morgenmad og begav os 600 m nedad til kratersøen og hot springs, hvor vi badede. Derefter igen 600 m opad til den næste camp! Det var ikke trekking opad – det var klatring opad! Vi gik igen tidligt i seng og kl. 2 vågnede vi for at bestige de sidste 1100 højdemeter til summit, for at se solopgangen kl. 6. Og der gennemgik jeg så nok de 2 hårdeste timer i mit liv! Den første times tid var ikke så gal – ganske vist stejl, men man stod dog nogenlunde fast. Og så kom det sidste stykke til toppen! Jeg brugte 2 timer på at tilbagelægge, hvad der nok svarede til 400 m. Stejl og med vulkansten, hvor man hele tiden skred – to skridt frem, et skridt tilbage! Min rytme blev 10 skridt, pause, 10 skridt, pause, og så nåede jeg endelig toppen – 10 min før solopgang – helt perfelt! 🙂 for der var piv koldt på toppen – ikke ligefrem et sted man har lyst til at opholde sig i flere timer, men lækker sejrsfølelse og gode topbilleder inden turen gik nedad igen mod campen 1100 meter under os. Og sikke en afslappende nedtur. Så tykt et lag løse vulkansten, at man nærmest kunne løbe nedad mens solen stod op og oplyste udsigten op!
Ned igen og få morgenmad inden turen gik fra 2600-600 meter – og nedtur er altså også hård! Ikke for åndedrættet, men for musklerne. Tilbage til Senggigi med nogle af drengene fra gruppen og få en sejrsøl og alt for lidt søvn i forhold til hvad vi havde brug for!
Så var der bare flere dage med ømme ben at se frem til! Men fedeste trek og igen en masse søde mennesker – jeg er jo slet ikke alene selvom jeg er alene! 😀

DSC04667 DSC04654

Sydoestasien!

Jeg vil proeve at skrive lidt om min rejse til Sydoestasien, for alle interesserede. Jeg… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

59

Kommentér

Opret profil