Kuala Lumpur

Petaling, Malaysia Jalan Taman Kinrara 2/3

Så landede jeg med bussen i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur. “Taxi, taxi, taxi. Taxi Miss?” Nej jeg fandt ud af at tage monorail – et tog hævet over vejen som går hele vejen rundt i Kuala Lumpur – ja her er de sgu foran Århus letbane(!) – og jeg fandt mit hostel som jeg havde booket fra Singapore. Hostellet lå lidt udenfor centrum og da jeg om aftenen gik en tur for at finde noget aftensmad, så jeg ikke én eneste anden vestlig person. Det kan både have sine gode og dårlige sider – det er rart ikke altid at være omringet af turister, men når de lokale ikke er vant til at se blonde mennesker, vendes der mange blikke og kysmunde efter én, hvilket ikke altid er det fedeste! Dog dejligt at komme til et billigt land igen – hvor en nat på hostel kostede mig 20 kr og mit aftensmåltid inkl drikke, kostede 12 kr.
Om aftenen gik jeg i seng på mit dorm og fandt ud af at der var en noget creepy malaysiansk mand på mit dorm. Godt førstehåndsindtryk jeg fik at Malaysia! Næste dag udforskede jeg byen med to andre piger fra hostellet, fra Finland og Tyskland. Vi vandrede Kuala Lumpurs gader tynde, var i botanisk have, Chinatown, på marked og om aftenen så vi udsigten over byen fra KL Tower – et 421 meter højt tårn.
Tilbage på hostellet flyttede jeg værelse til deres dorm og så jeg slap for den ulækre fyr!
Næste dag flyttede jeg hostel til Chinatown som er mere centralt og da jeg igen vandrede gaderne tynde, stødte jeg ind i de to piger og vi brugte resten af dagen sammen – utroligt som selv en storby kan være så lille at man støder ind i de eneste to personer man kender!
Vi besøgte Batu Caves sammen, som er nogle gamle Hindutempler i huler og om aftenen mødtes jeg med en polsk fyr som jeg havde mødt i Costa Rica i foråret – igen var verden så lille at vi tilfældigvis var i Kuala Lumpur på samme tid!
Efter fire dage i KL (efter 7 dage i Singapore) var jeg klar til at komme lidt ud af byen og næste stop blev Cameron Highlands – 4 timer nordpå.

Sydoestasien!

Jeg vil proeve at skrive lidt om min rejse til Sydoestasien, for alle interesserede. Jeg… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

192

Kommentér

Opret profil