Córdoba & Mendoza

Argentina

Naeste stop blev Córdoba. Vi ankom tidligt om morgenen til busstationen og var rimeligt faerdige. Vi traengte bare til et bad og en lille lur. Det tog os heller ikke mere end en halv time fra vi steg af bussen til vi havde faaet fat paa baggagen, derefter en taxa, fundet vores hostel og tjekket ind!
Her blev vi lynhurtigt budt velkommen af en lille pige, Kisha, der sammen med sin mor er tilflyttere fra Danmark. Hun var meget fascineret af at hoere nogen tale dansk igen.

Efter en lille lur begik vi os en tur ud i byen – vi har efterhaanden erfaret, at det er en lille – men dog vaesentlig – ting at starte med at orientere sig i det nye lokalomraade. Hurtigt blev vi klar over, at vores hostel faktisk ikke kunne ligge placeret meget bedre i forhold til centrum. En lille gaatur, og saa var vi der. Córdoba er en charmerende by, og da det er en meget populaer studieby for de unge, er der ogsaa godt liv i gaderne. Mange hyggelige cafeer, barer og restauranter, hvor det er tydeligt, at man haenger ud efter skole.

Desuden er der en del store kirker/katedraler. Vi gik ind i den, der laa taettest paa. Den syntes anderledes end den almene katolske kirke. Mange katolske kirker fremstaar dunkle og fokuserende paa synderne, men i denne var vi velkomne i en lys og imoedekommende kirke. Vi besluttede os da for at overvaere aftenens messe, hvilket godt kan siges at vaere en lidt speciel oplevelse. For det foerste er det helt andre ritualer, for det andet, helt andre mennesker, der er med. Helt diskret og med dansker-hatten godt nede i panden (“Vi vil ikke traenge os paa”), satte vi os godt nede paa nogle af de bagerste raekker. Det virkede dog ikke. Ud af det blaa kom der pludselig en dame hen til os, kyssede os begge paa kinderne, og gav os sin velsignelse. Vi sad begge to med fornemmelsen af, at vi ikke helt vidste hvordan vi skulle reagere – en oplevelse rigere!

Dagen efter slog vi os sammen med Fie, (Anjas veninde fra DK), som ogsaa tog til Córdoba.
Vi fik undersoegt forskellige muligheder for aktiviteter i omraadet, men hele tiden var det som om, at snakken gik – og saa kom vi ikke ret meget laengere! Dette resulterede i nogle rigtig hyggedage i Córdoba. Blandt andet fandt vi frem til, at det om onsdagen er uhoert billigt at tage i biografen – under 20 kr! Det ironiske var, at en flaske vand i biografen kostede mere end selve billetten..
Paa en regnvejrsdag tog vi ogsaa en shoppe-dag i det store lokale shoppingcenter. Det blev mest ved kiggeriet, men paa oeverste etage saa vi et bowlingcenter – hvilket selvfoelgelig skulle afproeves! Igen, saa billigt: En bowlingbane inkl. menu med drikkevarer – under 40 kr. Resultaterne var ikke til at prale af for alle, men vi havde det sjovt!

Dagen efter besluttede vi os for at tage en dagsudflugt til Carloz Paz – en hyggelig lille provinsby til Córdoba. Vi havde lagt fine planer for hele dagen: Vi skulle foest og fremmest med svaevebanen, saa vi fik udsigten ud over bjergene – der var saa lige Siesta, da vi endelig kom derop. Saa ville vi paa en baadrundtur paa soen.. Den missede vi, da vi havde undervurderet tiden. Oven i koebet begyndte det ogsaa at regne. Kort sagt: det var ikke just vores dag, men det var nu meget hyggeligt alligevel, og vi blev reddet af Argentinas laekreste – og muligvis billigste – isbutik.
Naar man bor paa hostel, kan man godt savne privatlivets fred, saa efter Córdoba besluttede vi, sammen med Fie, at afproeve livet i en lejlighed. Vi fik en super lejlighed i et hotelkompleks i Mendoza.
Mendoza er en fantastisk by – isaer kendt for at producere god vin, men ogsaa for de lidt mere adventure-praegede aktiviteter. Nogle aktiviteter, som vi loebende havde snakket om kunne vaere sjovt at proeve kraefter med. Selvom det klart er noget andet, end vi hidtil har haft i vores planer.

Paa den foerste dag fandt vi paa hovedgaden et godt turistkontor med yderst hjaelpsomme mennesker – hvilket faktisk ikke er givet paa disse kanter. Generelt synes vi, at de mest hjaelpsomme mennesker er dem, vi moeder paa gaden. Tvaertimod er der ikke altid lige god service hos dem, som rent faktisk bliver betalt for det.. Men i Mendoza var alt godt paa turistkontoret, og vi slaebte en hel pose fuld af brochurer med hjem.
De naeste dage fik vi herefter pakket med oplevelser: Vi fandt et super firma, Argentina Rafting, som arrangerer alle former for adventure-oplevelser i Mendoza omraadet, og de er meget professionelle.
Vi meldte os hurtigt til Riverrafting (man er et hold i en gummibaad paa en vild flod) og Zip-lining (en form for svaevebane hoejt over klipper og soer). Vi blev hentet tidligt om morgenen af Claudio, som med det samme praesenterede sig for den lille busfuld vi var, og fortalte derefter om de forskellige aktiviteter vi skulle igennem. Allerede der, foelte vi, at det ville blive en god dag.
Den foerste aktivitet vi tre skulle starte med blev Ziplining – kaldet Canopy her. Vi var ret spaendte paa, hvor mange sommerfugle, der ville vende sig i maven, naar vi pludselig skulle haenge 60 meter over jorden i tynd line. Til vores fordel, var vi heldigvis de eneste 3, som var paa formiddagsholdet. Da vi bagefter saa en gruppe paa 24 unge mennesker fra Michigan, USA, var dette kun en endnu stoerre glaede, da en saa stor gruppe, unaegteligt ville give meget ventetid.
Det var rigtig fedt at proeve zip-lining, og saa gjorde omgivelser med hoeje bjerge og blaa-groenne soer ikke oplevelsen ringere. Efter en god frokost, stod eftermiddagens aktivitet paa riverrafting. Vi fik en vildt sjov guide med i vores baad, som virkelig fik grinene frem paa vores lille hold. Og saa er det i oevrigt rigtig god traening! Der var vidst nok lidt oemme armmuskler bagefter..
Det var nogle traette danske piger, som steg paa bussen hjem mod lejligheden. Naeste morgen naaede vi da ogssa kun lige at faa gavn af den laekre morgenmadsbuffet, foer de stillede det vaek. Efter morgenmaden tog forbi en tattoo-shop. Vi havde i det sidste par uger talt meget om det der med at blive tatoveret, og hvad vi gerne ville have lavet. Og da vi saa fandt et sted med fantastiske anmeldelser, og hvis rengoeringsritualer var over al forventning, bestilte vi en tid til samme aften for mig (Line). Og ja, efter en god halvanden time i den frygtede stol af smerte var der da ogsaa en fin solsikke under nakken. – Nu vil der altid vaere en del af mig, der vender sig mod lyset.

Vi var enige om, at vi ikke kunne prale af at have vaeret i Mendoza, hvis ikke vi havde vaeret paa vinsmagning Vinsmagning er uden tvivl Mendozas helt store stolthed. Vi bestilte derfor en halv-dagstur, hvor vi var rundt paa to forskellige vingaarde og til sidst et sted, specialiseret i olivenolie. I omraadet omkring Mendoza er der over 1500 vinproducenter, saa der er nok at vaelge imellem. Til alt held fik vi smagt rigtig god vin! Det var to vidt forskellige steder. Det foerste var en stort og moderne vinproducent med al den nyeste teknik – og det andet en familieproduktion, som nu koerer paa fjerde generation. Det var sjovt at besoege to saa forskellige vinproducenter, foruden gaarden med laekker olivenolie. Gode gaester synes vi jo ogsaa at vi skulle vaere, hvilket betyder at smagsproeverne skulle drikkes op. Der kom derfor et tidspunkt, hvor vi foelte os noedsaget til at sporge efter lidt vand..

Den sidste dag inden vi atter maatte videre, skulle der ske noget stort. Noget saa vildt, at jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg taler paa alles vegne, naar jeg siger, at der blev set frem til det med spaending!
En rigtig BS-type hentede os praecis kl. 12 (hvilket i sig selv er ret usaedvanligt) – vi skulle skydive!
En god time tog det os for at komme ud paa Lars Tynd**** mark, hvor der var et lille bitte fly, som stod og ventede. En engelsk dreng og pige, som var med i bussen, skulle springe foerst. I tre dage havde de forsoegt, men uden held. Da der som bekendt er nogle risici forbundet med at hoppe ud fra et fly i 3 km hoejde, saa skal alle forhold naturlgvis vaere i orden. Heldigvis lod det til, at betingelserne idag var paa vores side. Adrian, aka BS, havde vi alle fuld tillid til fra starten: han har udoevet faldskaermsudsrping i over 33 aar og elsker stadig sit “arbejde”.
Den engelske pige blev den foerste, som skulle springe. Da hun kom ned i god behold, gik der en rigtig god fornemmelse igennem kroppen. Saa blev det den engelske drengs tur: De kom helt op i luften, og lige pludselig var de nede igen – uden at have sprunget. Der var noget galt med flyet…
Der gik nok halvanden time foer piloten havde repareret det, og hele tiden forsikrede de os alle om, at det skete en gang i mellem, men at der ikke var grund til bekymring.
Heldigvis havde de ret.
Paa grund af de tekniske problemer blev det lidt presset til sidst, men baade Anja, Line og Fie fik sprunget. Og det var en af de vildeste oplevelser nogensinde. Paa rigtig Mendoza-manér blev der lige hevet en lille flaske roedvin frem, da vi hang oppe i luften og faldskaermen var slaaet ud. Jeg tror ikke det er en overdrivelse at sige, at det er en af de mest surrealistiske foelelser, at haenge saa hoejt oppe i luften, i en faldskaerm, drikke roedvin og kigge ud over Andesbjergene paa samme tid.
Vi kunne ikke stoppe med at smile og grine under hele busturen hjem igen.

Oven paa det eventyr og vilde oplevelser vi har haft i den seneste uge, er det med en presset pengepung, og dog god samvittighed, at vi nu er taget videre til Salta. Vi har nu vaeret her et lille doegn, og her er ganske dejligt. Dét, og mere til, kommer der nyt om senere. Nu er det vist godt for denne gang.

Hold jer muntre – det goer vi!

/Line og Anja

img_0270 img_0261 img_0299 img_0293 img_0222 img_0214 img_3244 img_3333 Line DCIM100GOPRO Line 3

Line og Anja i Sydamerika

Hola! Dette er vores rejseblog, hvor vi løbende vil skrive indlæg og lægge billeder ud… | Læs mere

Visninger

145

Kommentér

Opret profil