USA (del 2) – hjem

USA

Hej igen!

Den 21. april kørte vi til San Francisco, som ligger cirka tre timer fra der, hvor vi boede. Der er mange ensrettede gader her, så det var lidt forvirrende at køre rundt inde i byen, men vi fandt vores hostel og fik parkeret bilen. Da vi gik fra parkeringshuset og hen til vores hostel, så vi mange hjemløse og andre skæve typer. Det virkede som et lidt ubehageligt område. Det fik vi også bekræftet, da vi talte med damen i receptionen, som sagde, at det ikke var så sikkert at gå ude om aftenen, når man var to unge piger! Godt så. Vi checkede ind på et 4-værelses pige dorm, hvor der var meget koldt, det larmede, og sengene var på top tre over de værste senge, vi har sovet i.

Vi gik hen til Westfield Center, som er et shoppingcenter 5 minutters gang fra der, hvor vi bor. Her shoppede vi lidt mere, og vi blev stoppet af en hårstylist, som ville sælge er glattejern til os. Han brugte nok en time på at overbevise os, men han fik ikke noget ud af det, for vi købte det ikke. Dog fik Mathilde nogle rigtig fine krøller ud af det 😉

Om aftenen var vi bare på værelset, for vi havde ikke lyst til at gå ud til alle de hjemløse.

Vi skulle på sightseeing den 22. april, og vi startede med at tage den gamle sporvogn, som er en turistattraktion i sig selv. Der var også lang kø til at komme på den, men der var en rigtig god og hyggelig tur. Mange af de, som søger om at få jobbet som fører af sporvognen, bliver afvist, fordi de ikke er stærke nok til at trække i bremsen, når det køres ned ad San Franciscos stejle bakker. Da vi stod af, gik vi først hen til et område, der hedder Cow Hallow. Det var en gade med en masse små, hyggelige butikker. Efter at have set det gik vi hen til Lombard Street, der er kendt som den snoede gade. Da vi var gået ned ad den, fortsatte vi til China Town. Som forventet kom vi ind i et område fyldt med kinesiske madboder og butikker, og så vrimlede det med kinesere. Det var ikke lige frem vores yndlingsområde… Vi var sultne, så vi prøvede at finde nogle chicken momos, men det kunne vi ikke. I stedet fandt vi dumplings med grøntsager og svinekød, så det prøvede vi. Det smagte simpelthen så ringe! Vi spiste en halv dumpling hver og smed resten ud, for det var simpelthen så klamt! Bagefter skyndte vi os væk fra China Town. Vi købte noget Starbucks for at fjerne den klamme smag i munden. Da vi kom tilbage til Union Square, tog vi en bus ud til et andet område kaldet Hayes Valley. Igen et hyggeligt område med butikker og cafeer. 

Vi gik rigtig langt for at handle ind. Færdigretter igen igen.

Den 23. april stod vi tidligt op, da vi skulle nå den første færge til Alcatraz Island. Sejlturen dertil var super flot med udsigt til øen og Golden Gate Bridge. Da vi ankom til øen, startede vi med at se en 15 minutters lang dokumentar om Alcatraz, og så tog vi på en 45 minutters audio tour, som var virkelig god! Man blev ført rundt i fængslet, mens man hørte historier fra fængselsbetjentene og fangerne. Det var meget interessant, og man følte virkelig, man fik noget ud af det. Vi hørte om øens historie, hverdagen i fængslet, flugtforsøgene og om de kendte fanger, som Al Capone. Herefter gik vi rundt og kiggede på øen og tog lidt senere båden tilbage til fastlandet. Vi gik langs havnen, indtil vi kom til Pier 39. Det er en lille hyggelig gade med de dejligste butikker. Blandt andet en stor chokolade butik, som vi brugte meget lang tid i og endte med at købe lidt fudge. Gaden ender ude ved vandet, og her ligger omkring 100-150 søløver og soler sig. Det var rigtig fint. 

Bagefter ville vi leje cykler. Det endte så med, at vi lejede en tandem cykel i stedet for 😀 Det var meget sjovt at cykle på, specielt når man sidder bagest, for der skal man ikke gøre andet end at træde i pedalerne, og så må man bare stole på, at den, der styrer, ikke kører ind i noget. Vi kørte en tur langs vandet hen til til Golden Gate Bridge, som vi kørte over. Det var en rigtig flot tur, og vi nød den i det gode vejr. Vi beundrede udsigten fra den anden side af Golden Gate og kørte så tilbage igen.

Vi tog bussen ud til Golden Gate Park den 24. april, hvor vi tog på et slags videnskabsmuseum. Vi så en film om rummet på en skærm, der dannede en kuppel rundt om os. Det var rigtig sejt. Vi så på fisk og tropiske dyr, og så prøvede vi en jordskælvssimulator. Bagefter tog vi tilbage til vores hostel, hvor vi slappede af et par timer, inden vi skulle ud og spise. Vi skulle fejre vores 100 dags dag med sushi (det var først 100 dage dagen efter, men der skulle vi køre fra San Francisco). Det var en slags running sushi, men de små tallerkener stod på både, som sejlede rundt på vand. Mega sejt! 

Den 25. april – 100 dags dag!!! Vi har rejst i 100 dage i dag og har oplevet så meget! Tiden er gået vildt stærkt, og vi har nydt hver dag 🙂 

Det var også dagen, hvor vi skulle forlade San Francisco. Vi kørte mod Santa Cruz, og da vi ankom, var det overskyet og regnede indimellem. Det resulterede i, at den strandepromenade, som skulle være så hyggelig, var meget øde og kedelig at se på. Der ligger ellers et lille tivoli, men over halvdelen var lukket ned. Vi kørte hurtigt videre til Gilroy, hvor der ligger et outlet center. Her shoppede vi lidt mere, inden vi spiste en rigtig god burger på Denny’s. Vi kørte videre til Salinas, hvor vi skulle være to nætter. 

Inden vi kørte til Monterey den 26. april, spiste vi morgenmad på motellet, som var med i prisen, men det bestod så kun af toastbrød og to slags kager. Amerikanerne er mærkelige. I Monterey tog vi på Monterey Bay Aquarium, som var rigtig fint og flot. Vi så mange søde og pæne fisk, men eftersom vi begge har været på fiskeri museet i Esbjerg, var det ikke så nyt for os. Bagefter gik vi ned ad Cannery Row, som er en meget havne inspireret, gammel gade. Her lå der hyggelige butikker og restauranter. Så tog vi bilen og kørte en tur på 17-mile road, som er en vej der er 17 mil lang. Det meste af tiden kører man ved vandet, hvor det på den ene side er en meget flot udsigt til vandet, mens der på den anden side ligger store, flotte golfbaner eller psykopat store huse! Der gad vi godt bo. 

Bagefter kørte vi tilbage til Salinas.

Den 27. april:

Vi skulle videre ned ad vestkysten. Vi stod tidligt op og kørte allerede halv otte, fordi vi ville køre ad Highway 1, som skulle være så flot langs med kysten, men så var der et dumt maraton lige den dag, så vi ikke kunne køre den vej og måtte i steder køre tilbage og ad en anden vej. Øv! Men vi nåede da at komme frem til tiden ved Hearst Castle, hvor vi havde bestilt en guidet tur flere uger forinden.

Hearst Castle er et kæmpe stort “slot”, som blev bygget af William Hearst i perioden 1919-1947. Det har kostet 130 millioner dollars at bygge, og det har ikke mindre end 58 soveværelser, 60 badeværelser, gæstehuse, 3 swimmingpools og en tennisbane! Og det er foruden den flotte have og stuerne og køkkenerne, som vi desværre ikke så på vores guidede tur. Vores guide var rigtig sød og besvarede alle vores spørgsmål. Vi så også en film i deres biograf om William Hearst og huset.

Da vi havde spist madpakker, kørte vi videre, og denne gang kunne vi heldigvis køre ad Highway 1. Det var rigtig flot at køre langs havet og det bakkede landskab, inden vi nåede frem til Santa Barbara. Her skulle vi bo på et hostel, der egentlig bare var en hus, der havde mange værelser, en stue og et køkken. Men det var rigtig hyggeligt at bo der, selv om vores værelse var lille bitte, så vores tasker knap nok kunne være på gulvet, og man kunne mærke fjedrene i madrassen. Men skidt pyt!

Den 28. april:

Vejret var super lækkert lige fra morgenstunden, så vi ville til stranden, som kun lå 12 minutters gang fra vores hostel. Stranden var lækker med det blødeste sand og store bølger (ikke at vi var ude i dem, men de så store ud!). Efter nogle timers solbadning på stranden, gik vi tilbage og fik en lille is på vejen. Det må man godt i det gode vejr! Efter aftensmaden så vi en film i tvstuen på vores hostel, og så gik vi i seng.

Den 29. april:

Vi skulle tjekke ud den dag, men først ville vi lige ned på stranden i nogle timer, inden vi skulle videre til Santa Monica, som er vores sidste stop, inden vi skal flyve. Efter frokost kørte vi. Denne gang med en østrigsk fyr fra vores hostel, som vi havde lovet at tage med, men kun hvis han kunne være det for vores ting! Da han havde røget sin joint (ja han var åbenbart sådan en type), kørte vi. Han var meget flink, men snakkede lidt for meget. Vi plejer mest bare at lytte til radioen og irritere os over, at de spiller de samme 10 sange konstant – det er værre end i Danmark!

Halv seks var vi fremme i Santa Monica. Her skulle vi bo på et hostel kun en vej fra butikkerne og en blok fra stranden. Men vi burde næsten have fået havudsigt til den pris, det koster at bo her!

Om aftenen købte vi all you can eat pasta på vores hostel, og efter det så vi gratis comedy med ham, vi kørte med og en anden spøjs fyr. Det var ikke særlig morsomt, men det var heldigvis også gratis. Så gik vi op på vores værelse, hvor vi sover sammen med 8 andre piger på et mega varmt værelse! Nu er det også varmere her i Santa Monica, end det plejer at være med sine 30 grader om dagen og cirka 20 grader om natten, men det er godt nok ulideligt at sove her. Men til gengæld bor vi på værelse med en pige, der ligner hende fra gyserfilmen The Grudge og en anden asiatisk pige, der har lange sorte mandehår på benene. Yes! Så så vi Monte Carlo elsker USA på vores telefoner. Lidt sjovt at have været nogen af de samme steder.

Den 30. april:

Vi fik morgenmad på vores hostel. Til vores store skuffelse var “cereal” bare cornflakes, og med “fruit” mente de dåseferskner. Men det var okay, og vi fik yogurt og brød og cornflakes med en masse sukker og flødemælk.

Så kørte vi ind til Hollywood Boulevard inde i Los Angeles centrum og fandt et sted at parkere. Vi ville holde en pause fra solen og tage på museer. Først var vi på “Guiness world Records” museum, hvor der var en masse skøre rekorder. Der var bare ret meget at læse, og rekorderne var ikke opdateret. Efter det var vi på “Believe it or not” museum, som var en hel del sjovere. Her var det en masse skøre ting. Bl.a. et spejl med en video af én, der ruller med tungen, og så skal man prøve at gøre det samme. Senere, længere inde på museet, så vi spejlet fra bagsiden og ventede på, at der kom nogen, men det gjorde der desværre ikke. Men så endnu længere inde så vi en video af os selv fra tidligere. Hold fast hvor vi grinte meget og spolede frem og tilbage for at se os se dumme ud med tungerne ud af munden. Haha! Til sidst var vi på Wax museum, som er et museum med en masse voksdukker, der skal forestille skuespillerne, men som kun svagt lignede her. Det var faktisk ret dårligt. Men vi fik da taget billeder sammen med Forest Gump, Leonardo i Titanic og med nogen af dukkerne og personerne fra gyserfilm som Saw, Dracula Fredag den 13. og Hannibal.

Efter det gik vi ned af gaden for at se på stjernerne i fortovet og hånd- og fingeraftryk et andet sted. Så nu har vi 120 billeder af stjerner med navne på. Sådan! De er gode at have… Og så kom det bedste fra hele dagen: vi fandt en frozen yogurt butik, som er meget brugt i USA. Så går man selv rundt og blander is og putter en hel masse slik, chokolade og frugt i. Til sidst vejer man det så og finder ud af, hvor god man har været til at styre sig. Men det var rigtig lækkert, og det måtte vi bare prøve.

Vi gik tilbage til bilen og kørte lidt rundt for at finde en taske til Anette, som vi desværre ikke fandt.

På vejen tilbage til Santa Monica fik vi handlet lidt ind. Aftensmaden bestod af ravioli og gulerødder (ja vi glæder og til at komme hjem til god mad igen!).

Den 1. maj:

Efter morgenmad gik vi ned på stranden i det dejlige vejr. Lige knap 30 grader igen! Sandet var så varmt, at vi næsten brændte vores fødder af at gå på det. Vi lå mange timer og svedte og købte også lidt frugt til overpris af en mand, der gik rundt på stranden. Og så var der en fugl, der sked på Anettes ben, så hun blev nødt til at gå ned i vandet.

Så gik vi lidt rundt for at shoppe, og Anette fandt sin taske, så det var jo dejligt. Men vi havde jo været i de samme butikker for 3 uger siden, så der var ikke så meget nyt i dem, men lidt fandt vi da.

Om aftenen efter vores fryselasagne gik vi ned til tivoliet på stranden. Desværre kunne vi ikke komme ind til forlystelserne, fordi nogen har så mange penge, at de kan holde en privat event derinde. Og da vi så ville have popcorn, havde popcornmanden flyttet vognen og lukket den. Øv! Men vi kunne stadig gå rundt på molen, og det var rigtig hyggeligt og flot med lysene, men lidt køligt.

Den 2. maj: 

Vi lå igen på stranden i nogle timer. Det var varmere end dagen før, men det blæste heldigvis lidt. Dagene efter, vi rejser, bliver det køligere igen og cirka 20 grader, så vi har været rigtig heldige med vejret. Efter nogle timer på stranden kunne Mathilde simpelthen ikke modstå fristelsen længere og ville købe et par kolde øl, men de kunne desværre ikke købes i dåse- eller flaskeform på havnen. Så dem må vi have til gode, når vi kommer hjem!

Lidt i tre mente vi, at nu måtte det være nok sol for denne gang og gik op for at få frozen yogurt igen. Denne gang som lækker sorbet og med frisk frugt ovenpå. Mmmmh! Det kommer vi til at savne. Så gik vi hen for at købe lidt snolder til flyveturen, og Mathilde købte en taske.

Og så kunne vi vist ikke undgå det længere: der skulle pakkes! Øv hvor var det surt, for der var så meget, der skulle pakkes ned! Men det er jo ingen sag for et par efterhånden ret hurtige pakkere, efter at have pakket en taske næsten hver morgen i 3,5 måneder.

Om aftenen skulle vi have all you can eat burgere på vores hostel. Desværre var maden ikke klar til tiden, og det var egentlig bare en stor skuffelse.

Efter det skrev vi dagbog. Den er ved at hænge os langt ud af halsen, selv om vi er glade for, at vi har taget os sammen til at skrive om hver eneste dag. Men nu glæder vi os til aldrig mere at skulle skrive i den!

Den 3. maj:

Nu har vi spist morgenmad og tjekket ud og sidder bare og venter på, at vi skal aflevere bilen og ud til lufthavnen om et par timer, hvor vi skal flyve fra 19.30 amerikansk tid.

Det er med lidt blandede følelser, at vi skal hjem. På den ene side elsker vi at rejse og opleve en masse spændende ting, men på den anden side savner vi også at være hjemme og dem derhjemme ikke mindst!

USA har været et rigtig godt sted at slutte af, for det vidste man ligesom, hvad var, og så var det ekstra rart at have en bil, så vi ikke længere skulle slæbe på vores tasker hver dag (og så alt vores nye tøj og sko bare kunne proppes ind i bagagerummet). 

Vi kan rigtigt godt lige USA og især Californien, fordi det byder på både smuk natur med både kysten og flotte nationalparker, og så kan vi jo rigtig godt lide godt vejr og shopping, og det har der været mange muligheder for! 

Vi har ikke rigtig mødt så mange i USA, som vi har i nogen af de andre lande, fordi vi halvdelen af tiden har boet på moteller og brugt meget af dagene på at køre rundt og se noget.

Men der er også nogle ting, vi ikke kan lide ved USA. Vi er trætte af at skulle give drikkepenge, at skatten ikke bare er medregnet og især af at se på alt alt ALT for overvægtige, klamme amerikanere. Og så er vi trætte af, at de spiller den samme musik i radioen hele tiden – med mindre man vil høre en af de 10 spanske radiokanaler. 

Rejsen har været helt fantastisk og alle pengene værd! Vi elsker alle 4 lande på hver sin måde:

I Thailand var det billigt at leve godt i varmen (billige drinks).

I Nepal var det endnu billigere og så var kulturen fed og folket meget venlige.

På New Zealand var der bare en utrolig flot natur og mange muligheder for at opleve forskellige ting.

I USA har der været flotte nationalparker og fede storbyer!

Ja vi har faktisk bare nydt det helt vildt, og tiden er gået rigtig hurtigt. Hvis vi får råd og tid, vil vi helt sikkert gerne afsted igen til nye destinationer. 

Men vi glæder os til at komme hjem til mors mad, vores egne store, bløde senge, tøjet derhjemme og selvfølgelig til alle jer, der har fulgt med på bloggen! 

Tak for det!

Vi ses snart derhjemme i Danmark 🙂

 

Mange hilsner for sidste gang fra Anette og Mathilde

Visninger

90

Kommentér

Opret profil