Strandet i Valencia, Spanien

Spanien Valencia

For 8 dage siden hjemvendte jeg fra en fantastisk tur til Valencia. Jeg har været på besøg hos min dejlige kæreste, der bor i byen grundet et semesterophold i udlandet.

Personligt mener jeg at Valencia er en overset perle – jeg har efterhånden besøgt rigtig mange lande og byer på hele kloden – Beijing, Shanghai, Los Angeles, Miami, New York, London, Brisbane, Sydney, Melbourne, Orlando, Barcelona og meget mere. På den baggrund har jeg altid noget at forholde mig til, og sammenligne de destinationer jeg besøger – selvom det ofte er svært, da hver enkel by/ land har noget unikt at byde på.

Dét som jeg godt kan lide ved Valencia, er at man kan kombinere storby, strand, kultur, mad og vigtigst sol/ varme i et. Byen har en meget overkommelig størrelse med sine knap 800.000 indbyggere. Det er nemt at komme rundt på cykel, bus eller metro. Faktisk er dette én af de byer i hele Spanien, som jeg har besøgt med de bedste cykelforhold. Ligesom man kender det fra mange af de andre storbyer i, er der cykelstationer i hele byen. Du lejer en cykel for sølle 10euro for en uge, eller 30euro for et helt år. Derefter kan du cykle hvorhen du nu ønsker, inden for det område cykelstationerne nu dækker – og dette er altså hele Valencia. Det fungerer rigtig godt – og prisen er meget fair.

Jeg vil klart fremhæve byens strandpronomade, den gamle bydel, den fantastiske fodbold entusiasme man fornemmer i byen og på deres snart 100år gamle hjemmebane- og ikke mindst det rette trendy og upcoming kvarter Ruzafa. Et besøg værd om aftenen.

Alt i alt en god tur, der trods alt blev forlænget grundet flyaflysninger, strejke, sygdom med videre fra flyselskabet Ryanair. 10 timer før min afgang blev min rejse aflyst på sms. Dette resulterede i en ombooking på et senere fly, der viste sig at være 2 timer forsinket, hvorfor jeg her efterfølgende er blevet i tvivl om jeg er berettiget til en eventuel kompensation for de besværligheder jeg har haft – samt de snart 1.200 kroner merudgifter i forbindelse med min hjemrejse. I den forbindelse snakker jeg i øjeblikket med easyflighthelp, der behandler min sag – eftersom jeg både har været ude for flyaflysning og flyforsinkelse inden for 24 timer…

Trods dette har turen ikke været en fiasko eller noget – Valencia får mine varmeste anbefalinger – og med sikkerhed er dette ikke den sidste gang jeg besøger denne dejlige by.

/Thomsen

1200px-Catedral_valencia

Visninger

31

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg