16 iværksættere i Polen

Polen Gdansk

I en periode på 3 dage blev vores oprindelige kontorfællesskab Kolding byttet ud med netværk og sparring i Gdansk, Polen. Sammen med 16 iværksættere tog vi turen med arbejdet til den flotte havneby i nordpolen.

Programmet stod på sightseeing, netværk og interessant sparring. På vores 3 dages tur fra lørdag d. 25.11.17 til d. 28.11.17 havde vi en personlig guide, danske Peter som er bosat og arbejder som konsulent hos Vestas i Gdansk. Peter har et kæmpe netværk i Polen, samt et stort indsigt i byen, hvilket gav os en masse fordele i forhold til kultur, gastronomi, overnatning m.m.

Vi boede på et lækkert 4-stjernet business hotel 5 minutter fra centrum. Her var både mødelokaler og arbejdsrum, som gav os rig mulighed for at få arbejdet samtidig med en stor del af turen også bestod på netværk.

Gruppen bestod af mange forskellige brancher; herunder: web, online markedsføring, musik, leasing af biler, fotograf og journalist.

Først og fremmest vil jeg personligt anbefale ALLE iværksættere at tage på sådanne netværksture. Der er så meget sparring at hente, og det har været ekstremt sundt for os efter vi er kommet hjem at få nogle andre øjne på vores forretning. Det styrker vores forståelse for vores forretning, samt de beslutninger vi tager løbende.

Ligeledes vil jeg også gerne rose byen Gdansk. Super flot og renlig. Der er intet at komme efter, og med en nem logistik mellem Billund og Gdansk med flyselskabet Wizz Air kan du for under 300kr få en tur/ retur billet. Ligeledes er Uber meget veludviklet (lovligt) i Polen, som gør at det ikke koster dig meget mere end 40kr at blive transporteret 25-30 minutter i en Uber, som ca. svarer til transporttiden fra lufthavnen til byens centrum.

Varmeste anbefaling herfra.

God dag.

Gdańsk_hotel_Hilton

Visninger

22

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg