Under den caribiske sol i Colombia

Colombia Santa Marta

Vi fløj tilbage til Quito fra Galapagos, og havde en overnatning her. Det kunne nemlig ikke lade sig gøre, at nå direkte til Colombia før dagen efter. Vi nåede til byen Santa Marta ved den caribiske kyst uden problemer, men fik varmen og luftfugtigheden var ret høj.

Det næste 14 dage i Colombia kommer primært til at gå med at slappe af, hvilket vi nærmest aldrig har prøvet flere dage ad gangen på vores rejser. Vores første stop i Colombia var Tayrona National Park, som er en af de absolut mest populære nationalparker i landet. Det var først meningen, at vi skulle have overnattet i den velkendte hytte ved stranden Cabo San Juan, som også pryder forsiden på Lonely Planet bogen om Colombia, men der var ikke plads, hvilket viste sig at være helt fint.

Istedet valgte vi at forkæle os selv ved at overnatte i de noget mere luksuriøse Ecohabs. Hytterne her ligger helt ud til stranden, og er opslugt af junglen, hvilket giver en forrygende udsigt direkte til havet. Et fantastisk sted at kunne føle sig helt alene i paradis uden at være det. Vi er måske nok ved at blive flashpackere istedet for backpackere.

Den største ulempe ved Tayrona er, at det er farligt at bade ved de fleste af de ellers så lækre strande pga strømmen. Vi gik derfor turen til Cabo San Juan og tilbage, da man godt må bade her. Det var en gåtur på godt 14 km og med smukke omgivelser. Der er masser af dyreliv i Tayrona, selvom vi ikke rigtig så noget. Det er nemlig kun en meget begrænset del, hvor turister kan færdes.

Efter besøget i Tayrona skulle vi have en enkelt nat i den lille by Taganga, som er en kendt festby, der ligger ved stranden. Der var fuldt knald på her. Vi skulle heller ikke gå mange meter, før vi havde fået tilbudt kokainen. Sådan en by er ikke rigtig vores stil, men vi var her for at dykke.

Dykningen var fin, selvfølgelig ikke Galapagos-standard, men der var mange fine ting. Især var der en skov under havoverfladen, som svajede i takt med strømmen. Det var rigtig flot. Det var mere de små ting, som var i fokus her, hvor det på Galapagos var de store.

I øjeblikket spilles den store fodboldturnering Copa America i Sydamerika, og det er de helt vilde med i Colombia. Det er deres religion, siger de. I øjeblikket er vi i byen Santa Marta, hvor Colombias største stjerne Falcao er fra. Det er de utrolig stolte af, og der er fodboldtrøjer overalt. Når Colombia spiller, er gaderne helt øde, og vi mener virkelig øde. Det er ret sjovt at se. Desværre går det ikke så vanvittig godt for Colombia, så det gør lidt ondt på de lokale.

CSC_0370 DSC_0010 DSC_0019 DSC_0021 DSC_0030 DSC_0054 DSC_0063 DSC_0066 DSC_0110 DSC_0135 DSC_0151 DSC_0157

Ecuador & Colombia 2015

Dette års helt store rejse går til Ecuador (navnligt Galapagos) samt Colombia. Det har altid… | Læs mere

Visninger

98

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg