Had a mantastic stay on Nusa Lembongan

Indonesien Lembongan island, Jungutbatu, Nusapenida, Klungkung

Vi havnede på øen Nusa Lembongan efter en rimelig vild sejltur på 2 timer fra Lombok med høje bølger, og vi kunne straks lide, hvad vi så. Øen er ikke ret stor, og ligger lige sydøst for Bali. Her bor ca. 7.000 mennesker, der lever et lidt andet liv end dem på Bali. Her er tid ikke rigtig en faktor. De ved, at der ca. er gået en time, når hanen galer. Lembongan modtager langt færre turister end sin mere berømte nabo. Til gengæld er dykning rigtig godt her, og det er den vigtigste årsag til, at vi kom her. Her kan vi nemlig være heldige at komme tæt på nogle af de større dyr i vandet.

Efter vi landede på øen fandt vi straks en anden kultur. Folkene er nemlig hinduer her, så der er masser af templer på øen og ingen moskeer. Det mest kendte tempel har vi faktisk i baghaven. Der er stort set ingen biler her kun de sædvanlige motorcykler, som er alle steder i Indonesien åbenbart. Vi fandt hurtigt vores dykkercenter, hvor vi også skulle overnatte i små simple bungalows, hvilket var meget back-to-basics, da øen også kun har strøm halvdelen af tiden.

Vi mødte ejeren Andrea, som gik igennem alle de papirer, som skulle udfyldes for at få dykkercertifikat. Herefter kunne vi gå igang med selvstudium af alt teorien. Ja, det var ret kedeligt, men vi vidste jo, hvad der ventede på den anden side. De første 2 dage på øen brugte vi på teori og på træning i poolen sammen med vores dive master Michelle fra England. Her fik vi for første gang en fornemmelse af, hvordan det var at trække vejret under vand.

Vores dykkercenter er meget økofikseret. De har blandt andet sponseret et lille kontor til Aquatic Alliance, som er en lille non-profit organisation, der monitorerer dyrelivet i havet omkring Lembongan, og underviser både lokale såvel som turister om konservering af dyrelivet. Her var vi til foredrag med nordmanden Lily, som har arbejdet som frivillig på øen i 9 mdr, og som satte os lidt mere ind i livet på øen.

Tredje dag på øen var stor, for her var vi ude og dykke rigtigt for første gang. Ved første dyk var vi ret spændte, men vi fandt os ret hurtigt til rette, og kunne styre fornemmelsen af vægtløshed. Vi kunne ikke rigtig koncentrere os så meget om, hvad vi så, da fokus var på så meget andet. Ved andet dyk gik det meget nemmere. Vi fandt ret hurtigt ud af, at det er nemmere at dykke end at snorkle, som vi har gjort mange gange, da man bruger langt mindre energi ved dykning. Ved de første dyk var vi ved nogle ret nemme dive sites, som vores dive master nøje havde udvalgt til formålet. Vi så meget frem til mere dykning.

Vi var tilbage i land om eftermiddagen, hvor vi først tog vores teorieksamen til dykkercertifikatet, hvorefter vi lejede en motorcykel/knallert, så vi kunne udforske øen en smule. Et døgns leje kostede den nette sum af 35 kr. Puhaaa. Det morede vi os ret meget med, da det absolut slet ikke var så nemt at finde rundt, som vi troede. Vi så en masse templer, små landsbyer, nogle afsides strande, og fandt nogle små lokale restauranter, inden vi kørte tilbage til vores bungalow ved solnedgang. Vi skulle have været til endnu et af Lilys foredrag, men det blev desværre aflyst, da der ikke var strøm.

Fredag blev så det store højdepunkt på vores tur på Nusa Lembongan. Andrea havde fødselsdag, så hun ville med os ud og dykke. I dagens anledning skulle vi til Manta Bay, hvor vejret egentlig ikke var ret godt, og det ville vi ikke have gjort, hvis ikke det var Andreas fødselsdag. Vi var dog ret glad for, at det kunne lade sig gøre, for vi så virkelig mange Manta Rays, hvilket var første gang for os. Vi skulle heldigvis ikke gøre andet end at dykke og se på Mantaerne, da strømmen var ret kraftigt. Det var en meget stor oplevelse og et stort privilegium at se så store dyr i deres eget habitat. Vi måtte desværre ikke tage kamera med på dykkene under kurset, men vi fik heldigvis nogle billeder af de andre dykkere fra dette dyk.

Dagens andet dyk var vores sidste under kurset, og var ikke helt så spetakulært. Det var nu heller ikke vigtigt, da vi skulle lave de sidste øvelser, og så havde vi bestået, og kan nu kalde os dykkere. Det var meget stort, især fordi Tine havde svoret, at det aldrig ville ske.

Dagen efter skulle vi selvfølgelig ud og dykke, så vi kunne bruge vores nye dykkercertifikat. Vejret havde artet sig sådan, at vi ikke kunne tage ud og se Mantaer igen, desværre. Vi kom på nogle såkaldte drift dives, hvor man egentlig bare følger strømmen. Det var nogle lidt sværere dyk, og vi så ikke så meget, som vi ikke allerede havde set, men der var ret flotte koreller. Vi måtte koncentrere os meget for at holde os lige i vandet. Det var en god erfaring at få, selvom dykkene var svære for os, men som vores guide sagde, så kan man ikke være verdensmestre efter 5. og 6. dyk, så det var helt naturligt.

Dette var også vores sidste dag på Nusa Lembongan, hvor vi har været den sidste uges tid. Vi havde ikke ret meget lyst til at forlade øen, hvor vi har haft et fantastisk ophold, og mødt mange rare mennesker, men vi vil jo også gerne se lidt af Bali, inden vi snart begynder den lange rejse hjem.

DSC_0345 DSC_0350 DSC_0361 DSC_0397 DSC_0406 DSC_0422 IMG_3994 IMG_4094 IMG_4095

Indonesien 2014

Nu nærmer tiden sig, hvor vi rejser til Indonesien, hvilket vi glæder os meget til.… | Læs mere

Visninger

121

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg