Besøg ved stammefolk i Kengtung

Myanmar Kengtung

Efter en lang flyvning, som væsentlig bedre end normalt, ankom vi til Bangkok. Det var nemt at mærke, at monsunen nærmede sig, da det var som at gå ind i en mur af fug4 og varme, da vi gik ud af lufthavnen. Vi ankom sent, og havde desværre kun en overnatning, inden turen fortsatte til Myanmar. Det vigtigste ved et besøg i Thailand, er dog klart maden, og den skulle vi ikke gå glip af. Vi mødte vores lokale guide Pai, som sørgede for en lækker 4-retters thaimenu og en Singha, inden sengetid efter en lang dag.

Vi skulle allerede op kl 4 om morgenen for ar tage et morgenfly til Chiang Mai, hvorefter resten af turen til grænsen foregik i bil. Vi havde et lille stop vee det hvide tempel i Chiang Rai på vejen. Jeg har set det før, men det er stadig impnerende, og så kunne vi lige nå en Pad thai, inden vi skulle forlade Thailand.

At krydse over grænsen til Myanmar var en ligetil men dog langsom affære. Der var mange ting, der skulle checkes, og officielle papirer der skulle udfyldes, selvom vi havde visa i forvejen. Vi fik dog stemplet i passet, og vi kunne kom ind i Myanmar.

Her skulle der ikke køres mange kilometer, før det stod klart, at Myanmar er en helt anden verden end Thailand. Folk virker fattigere, infrastrukturen er dårligere og der er mere bjergrigt. Selvom jeg i skrivende stund kun har været her i et par døgn, så er mit indtryk, at Myanmar føles mere autentisk, end de øvrige lande i Sydøstasien.

Det var en lang dag, som stort set gik med transport. Vi nåede dog hen til den smukke by Kengtung hen på aftenen, der gik med aftensmad og en burmesisk øl, som de for øvrigt godt kan finde ud af at lave, og så på hovedet i seng efter en lang rejse og søvnmangel.

Den efterfølgende dag gik med besøg i stammelandsbyer i området, hvor de stort set ikke ser hvide mennesker. Det var en meget stor oplevelse for mig, og jeg har aldrig været så langt fra vores civilisation som her. Vi oplevede børnehavebørn, der sang for os, spiste ved en lokal familie, og så var vi så priviligerede at blive inviteret til en begravelsesceremoni. Den afdøde var dog væk, men de lokale mente ikke, at den afdøde skulle sulte, så de slagtede en gris, mens den lokale shaman bad over den. Kødet fra grisen blev ikke spist, for det skulle begraves sammen med afdøde.

Det var stegende varmt, men jeg var nødt til at se mig lidt omkring i Kengtung, da vi kom tilbage. Så jeg gik en tur rundt i byen for at se lidt templer. Overalt blev jeg mødt med venlighed og smil. Det tog ikke lang tid at finde ud af, at dette sted ikke ser mange turister, hvilket nok hænger sammen med den lange transporttid.

Jeg havde på ingen måde forventer, at der ville være wifi her i Kengtung, så selvom jeg poster på bloggen nu, så kommer billederne først senere, indtil videre kan jeg dog kun sige: Myanmar jeg er fan.

DSC_0010 DSC_0042 DSC_0099 DSC_0209 DSC_0147

Myanmar 2015

Da jeg fik muligheden for at rejse til Myanmar, var jeg slet ikke i tvivl.… | Læs mere

Visninger

66

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg