Mt Kenya – Helt til tops

Kenya Sirimon Route, Mount Kenya National Park

Jeg har vandret og besteget bjerge i Asien, Alaska Himalaya, New Zealand og Andes. Det var derfor oplagt at jeg da skulle prøve kræfter med højderne i Afrika også.

Mit Afrika rejse gik til Kenya, Uganda og Rwanda og valget stod mellem 2 bjerge som jeg så oplagte: Kilimanjaro på grænsen til Tanzania og Afrikas højeste bjerg samt Mt Kenya. Valget blev et 5 dages trek til Mt Kenya da jeg havde kørt at det var en mere teknisk bestigning og mere fysisk udfordrende.

Mt Kenya ligger selvsagt i Kenya og det var bjerget som gav navnet til landet. Der er 3 toppe hvoraf den højeste er 5.199 meter (Batian) og den top som ikke kræver klatre udstyr/ erfaring er Lenana på 4.985meter. Der er dertil ca 7 forskellige vandre ruter som går rundt og over bjerget, og alle meget forskellige i landskab, længde og sværhedsgrad. Jeg vanderede til toppen af Lenana og gik op ad Sirimon Ruten (den kendte og korteste rute) og ned ad Chogoria (en af de smukkeste ruter, dog en del længere).

Jeg var den eneste Mzungu (hvid mand) i min gruppe der ellers bestod af en guide, en porter og en kok. Vejen fra Nairobi til startstedet var en smugle lang og lige inden ankomst bliver vi holdt til siden af en politimand der mente at der skulle skrives en bøde for uagtsom brug af sikkerhedssele. Da Afrika ikke er helt så demokratisk som Danmark, skulle der selvfølgelig gives penge under bordet, hvilket jeg mente var ret uretfærdigt. Jeg var lidt træt og brokkede mig til politibetjenten, hvilket resulterede i et besøg på politistationen, en lidt større bøde og en lidt senere start på trekket.

Dag 1: Ved ankomst til Sirimon gaten i 2400 meters højde blev alle ting pakket sammen og vi gik mod Old Moses Camp i 3300meters højde og krydsede ækvater undervejs. Ruten var let og stigningen til at klare, alt i alt 10 km. Allerede her fandt jeg ud af at jeg var i god form, da guiden måtte forklare mig at han ikke kunne følge mit tempo. Jeg overnattede i små camps i en helt almindelig køjeseng i nogle værelser som bare blev mere og mere kølige jo længere opad vi kom. Jeg har et ritual med, at jeg altid tager et bad efter endt trekkingdag, hvilket er koldt til at begynde med da der normalt kun er gletsjer vand…dog giver det varmen bagefter.

Dag 2-3: Dagen i dag bød på ca 17km med en stigning på 900 højdemeter til Shipton Camp (4200m). Jeg gik i front og min guide prøvede at følge trop. Efter 5 timers vandring var jeg fremme i campen, hvor der var en helt fantastisk udsigt til alle 3 toppe af Mt Kenya. Jeg kom til at tilbringe en del tid i Shipton Campen, da jeg havde en akklimatiseringsdag på dag 3. Der var ikke meget at lave og de andre grupper på bjerget var alle et lille stykke længere nede, så tiden gik med bare at kigge på den smukke natur. Der ankom sen aften på dag 2 en gruppe kvinder fra den Britiske militærbase i Kenya. De havde brugt ca 2-3 gange så lang tid som jeg selv på at vandre distancen og det viste sig også på summit dagen, at de ikke havde kræfter nok til at bestige Mt Kenya.

Dag 4: Dette var dagen hvor jeg skulle bestige Mt Kenya. Jeg stod op kl 3:30 om morgenen og satsede på at nå toppen ved solopgang. Det var en virkelig stejl stigning opad med løst grus og stort set umuligt at få godt fodafsæt – FED STIGNING.Efter ca 1 times vandring mødte vi gruppen af militær kvinder som netop havde besluttet at vende om da stigningen var for stejl. Jeg fortsatte og endte med at nå toppen 45 minutter før solopgang. Jeg og guiden fandt et sted lige før toppen hvor vi kunne slappe af og sove. Jeg tror ikke det er normalt at sove i den højde og i den kulde…men vi havde ikke andet at give os til. Kl 6:15 om morgene stod solen op og jeg havde den mest fantastiske oplevelse med udsigt helt til Kilimanjaro. Turen gik nu nedad og der var ca 25km nedstigning til aftenens camp. 25 km er langt at gå når man allerede har klatret 800 meter opad og er en smugle træt – dog var udsigten hele vejen fantastisk med store åbne sletter, vandfald og Mt Kenya i baggrunden. Jeg nåede Meru Mt Kenya Lodge kl 13:30 og resten af dagen gik med, at jeg og mine hjælpere lå på græsset og lyttede til afrikansk musik, vaskede lidt tøj, fik et bad og bare nød det.

Dag 5:Denne dag skulle vi gå det sidste stykke ud af parken. Vi vandrede i ca 4 timer i regnskov, før vi mødte en gammel Landrover fra 1940erne som så kørte os tilbage til civilsationen. Herfra gik turen tilbage til Nairobi og 5 fantastiske dage havde nået sin ende.

 

Jeg havde en rigtig god oplevelse med at trekke Mt Kenya. Jeg er ret erfaren trekker og må indrømme at det aldrig blev rigtigt hårdt, men skyldes sikkert at jeg var i god form lige på tidspunket – jeg kunne se at andre led noget så grusomt. Selvom bjerget ligger lige på ækvator…så er det på ingen måde varmt, og man skal huske varmt tøj, hue og handsker. På toppen havde vi snevejr og om morgenen ca -15 grader. Der er stort set ingen mennesker på bjerget hvis man sammenligner med Kilimajaro – en grund til at det netop skal være dette bjerg som skal besejres og ikke Kilimanjaro.

Mt Kenya Trek, Kenya (1) Mt Kenya Trek, Kenya (2) Mt Kenya Trek, Kenya (3) Mt Kenya Trek, Kenya (4) Mt Kenya Trek, Kenya (5) Mt Kenya Trek, Kenya (6) Mt Kenya Trek, Kenya (7) Mt Kenya Trek, Kenya (8) Mt Kenya Trek, Kenya (9) Mt Kenya Trek, Kenya (10) Mt Kenya Trek, Kenya (11) Mt Kenya Trek, Kenya (12)

Ultimate 2013

Lande: Kina, New Zealand, Fiji, Hongkong, Kenya, Uganda, Rwanda og Dubai Periode: 27feb13 til 31maj13… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

228

Kommentér

Opret profil