The Fitzwilliam Card Club for kortspilleren

Irland Dublin

Destination - Website: http://fitzwilliamcardclub.com/en/home

Som værende lidt af en spillefugl, kan jeg altid godt lide at tjekke, om der på feriedestinationen er et lokalt casino, man skal prøve. Dublin var heller ingen undtagelse, da jeg besøgte byen i 2008 – og igen i 2017.

Selvom det primære formål var at se Phil Collins på Aviva Stadium, slog jeg igen et smut forbi The Fitzwilliam Casino & Card Club efter at have besøgt stedet ni år tidligere.

Det farlige ved at vende tilbage så mange år senere, er selvfølgelig risikoen for store forandringer og dermed en skuffelse – men stedet levede (igen) op til forventningerne.

Plusserne i min bog

  • Behagelige og flinke dealere, der på ingen måde var pushy omkring drikkepenge
  • Velorganiseret pokerturnering med fornuftig struktur, fodbold på storskærme og
    velplanlagte pauser med mad (som endda er med i prisen)
  • €10 i gratis jetoner efter at have passeret garderoben

Stedet er på ingen måder stor luksus og glamourøst, snarere et hyggeligt sted for lokalbefolkningen. Casinoet er da også placeret midt i et hyggeligt boligområde.

Det er sjældent, at jeg får lov til at prøve et udenlandsk casino flere gange, som i dette tilfælde. Skulle jeg komme forbi den irske hovedstad igen, kunne jeg dog sagtens finde på at besøge stedet igen.

Ekstra tip

Dublin er generelt en god by for dig, der godt kan lide at spille. Det vrimler med “betting shops” i det centrale Dublin, hvor specielt området omkring Temple Bar ikke er til at komme udenom. Selvom både lokalbefolkning og flere turister nærmest omgår området på grund af det status som turistmagnet.

Dublin Spire

Visninger

23

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg